Om At sige farvel
til det som var – og sige Goddag og favne det nye.

Kender du det ?

du har en kjole –
som egentlig er meget pæn…

Du har en ven /
inde som i en overgang komplementere alt i dig og omkring dig.

Du har en vane
der gør det lunt og varmt så længe du har fokus kun på den og ikke på andet .

Nogengange bryder
livet ind og får os til at stoppe op og sanse ind i det felt, som hedder

Hvad tjener
egentlig dig og helhed lige nu.

Min gamle Mentor Else som boede i skovbrynet på thurø og kunne
lidt af hvert og mere til .

Sagde til mig da
jeg var 24 – du kan nu alt hvad jeg kan gå ud og brug det .

Jeg var
rædselslagen og ufattelig ung – og det var så meget lettere at forsætte med at
gemme mig under hendes skygge, hun flyttede fra øen og jeg måtte stå selv.

Senere kom der
andre relationer hvis skygge jeg nød at stå i .

Men som livet og
vejen når vi går den , lærer os – vi må
stå selv for at være enestående .

For nylig har der
været endnu et brud eller opløsning i mit liv og jeg vælger at se det som et
tegn til at livet viser mig min Eneståendehed i at være mig – blot mig .

Hvorfor stå i skyggen når vi kan stå i solen.

Jeg arbejder med
tabet – for tabet er en illusion .

Gaven er
vigtigere at sanse.

Kjolen som
egentlig er meget pæn er givet videre ..

Veninden og jeg
går videre hver sin vej og jeg siger tak for det som var og den styrke vi
udvekslede .

Og vanen er
ændret til at understøtte istedet for at øjebliks varme her og nu.

Hvis vi tør så
lærer livet os og ellers kan vi bede om hjælp – det gør og tør jeg .

Bolette

Heks / seer og
præstinde .